Vejrvarsler i februar - Bliver resten af vinteren til julesweater?

Februar ligger på vores breddegrader lige midt i vinteren. Det er blevet fejret i årtusinder. Meget naturligt har der derfor også været ekstra fokus på februars vejr. For alle ville gerne vide, hvor længe de skulle døjes med vinteren endnu.

Februar er nok den vintermåned, der har haft størst betydning op gennem historien. Oprindeligt var den da heller ikke den anden måned i året. Ifølge den romerske kalender var det den sidste. Det er bl.a. derfor, skuddagen er blevet placeret i denne måned og ikke i december.

Vinteren vender

Fordi februar anses for den midterste vintermåned, har der siden oldtiden været ekstrem meget fokus på vejret – specielt på vores breddegrader hvor frost, sne og kulde oftest toppede i netop denne måned.

Derfor ville både bønder og byboer gerne vide, hvor længe endnu de skulle døjes med dårligt vejr. Og bønderne især ville gerne have at vide, hvornår de kunne begynde at planlægge markarbejdet og den kommende sæsons høst.

Svaret måtte naturligvis ligge i vejret og naturen. Og her spillede kyndelmisse, som vi tidligere har skrevet om, en stor rolle. Men også resten af månedens vejr gav varsler og indikationer på, hvor længe de skulle stå kulden ud endnu. Samt både hvordan resten af vinteren, foråret og høsten kom til at gå.

Kort sagt: Skulle julesweateren beholdes på – og hvornår kunne den eventuelt ventes, at skulle lægges på hylden for i år?

Murmeldyret – den store vejrprofet ”over there”

Et af de vejrvarsler på Kyndelmisse, der ikke har haft megen bevågenhed herhjemme, men har stor popularitet i USA og Canada, er murmeldyrets opvågning af sin vinterdvale.

Kom murmeldyret frem til kyndelmisse – 2. februar – og skinnede solen? Så blev murmeldyret bange for sin egen skygge, og løb ned i sin hule og sov endnu 7 uger, til vinteren var ovre. Så var det solskin til kundelmisse – eller Groundhog day, som det hedder ”over there” – ville vinteren vare endnu 7 uger med kulde og sne.

Men var det gråvejr til kyndelmisse, blev murmeldyret oppe fra sit vinterhi, fordi den ikke blev skræmt af skyggen. Det betød, at resten af vinteren ville blive mild. Så meget forståeligt ønskede de fleste sig en gråvejrdag d. 2. februar.

Andre af februars vejrvarsler

Men som sagt tog man også vejrvarsler af vejret i resten af februar.

Således lovede en kold februar en god høst, mens en lun februar lovede en kølig marts. Og regnede det meget i februar, ville der komme meget frost i marts.

Allerhelst skulle det sne og blæse en del i februar. For kom der kun meget lidt sne i løbet af februar måned, ville kulden først slippe taget i os til maj.

Samtidig var det et dårligt varsel, hvis katten solede sig og kragerne var meget livlige i februar måned. Dette varsel handlede ikke som sådan om vejret, men om livet og folkene på den gård eller det sted, hvor man kunne iagttage disse varsler.

Endelig blev der brugt en besynderlig form for omvendt pædagogik, når børnene skulle huskes på at klæde sig varmt i februar. Således lød et gammelt mundheld, at det var ”visselig bedre at gå mod en sulten ulv end at arbejde uden trøje i februar”.

Så nej, julesweateren kunne sagtens beholdes på lidt endnu.