OM OS

Velkommen til vores webshop – hvor vi rendyrker den morsomme julesweatertradition! Vi elsker julen, og vores mål har hele vejen igennem været at få folk til at smile og grine lidt ekstra i den travle tid op til jul og i den hyggelige tid omkring juledagene.

Siden 2016 har vi solgt sjove, grimme og seje julesweatere. Nu sender vi til hele Europa, og der er ikke noget, der glæder os mere end at se vores glade kunder vise vores julesweatere frem på de sociale medier samt de tusindvis af gode tilbagemeldinger vi får på mail og telefon.

Herunder kan du se en tidslinje, som kort fortæller om vores rejse fra den spæde start i 2016 og frem til i dag.

2016

Webshoppen drives af to kammerater, som skulle have fat i et par julesweatere i 2015. Vi syntes udvalget var sparsomt, og vi tænkte, at det måtte vi gøre noget ved.

Som sagt, så gjort. Efter utallige e-mails, Skype-møder og telefonsamtaler med leverandører er vi stolte af, hvad vi opnåede i 2016 – en flot kollektion, som mange fik stor glæde af i julen. Samlet havde vi otte forskellige design i butikken, som hurtigt blev udsolgt.

2017

I 2017 var det på tide at designe selv og at lave et mere europæisk tvist på den amerikanske tradition.

Vores designere gik i gang og fik inspiration fra juletraditioner fra mange europæiske lande. Vi lyttede til vores kunder og endte med en kollektion på hele 17 forskellige julesweater-design.

Vores kunder tog virkelig godt imod tiltaget, og julesweaterne blev vist i både aviser, på kendisser på Instagram og på tv.

2018

Efter en megarespons på vores julesweatere i 2017 har vi i år lavet endnu flere crazy design. Vi har startet butikker op i flere lande og sender til hele Europa.

Med årets nye sweatere er vi gået skridtet videre og har gjort dem endnu mere humoristiske end tidligere, fordi det ifølge tilbagemeldingerne er det, I ønsker.

Hav en rigtig god jul! Og er der noget, du er i tvivl om, så kontakter du os bare, så svarer vi, så hurtigt vi kan.