Har du fået sendt dit gækkebrev?

Har du fået sendt dit gækkebrev?

I tiden frem mod påsken er der tradition for, at børnene sender gækkebreve til bedsteforældre og skolelærere. Men oprindelig var det en ”voksenleg”, der både blev sendt mellem af unge forelskede og gode venner. Læs mere om den gamle skik fra 1700-tallet her.

Gækkebrevet er en dansk opfindelse – og som barn troede jeg faktisk det hed et ”gættebrev”, fordi man jo skulle gætte afsenderens identitet. Men at ”gække” betyder som bekendt at drille, og en ”gæk” er en nar.

Gækkebrevet er en videreudvikling af de tyske bindebreve, der var utroligt populære op gennem 1600-tallet. Gækkebrevet var dog nemmere at lave, da du ikke skulle opfinde en gåde, modtageren skulle gætte.

Vintergækken og gækkebrevet

At gækkebrevet hører til i den ellers stille periode mellem faste og påske især skyldes to ting: Vintergækken og påsken – med det tilhørende påskeæg.

Vintergækken hed egentlig sommergæk, fordi den “drillede med sommer”, når den brød gennem forårssneen som en tidlig forårsbebuder. For der var jo ingen garanti for, at dens komme betød et farvel til vinteren.

Men vintergækken var der en gammel skik med, at du plukkede en vintergæk, og så forsøgte at få den over i hånden på den person, du ville drive gæk med. Lykkedes det, var der ikke andet at gøre for vedkommende, end at forsøge at få vintergækken givet tilbage igen.

Oprindelig var gækkebreve et drilleri mellem voksne - eller noget du sendte til en, du var forelsket i.

En af de måder du kunne gøre det på, var at sende den i et brev, til den du ville gække. Hvis modtageren så greb blomsten, når den faldt ud af brevet, var han eller hun blevet gækket. Derfor har vintergækken været en fast bestanddel af gækkebrevet lige siden de første blev sendt engang i 1700-tallet. Det ældst kendte og stadig bevarede gækkebrev er således fra 1770.

Oprindelig underskrev afsenderen da også gækkebrevet, så modtageren kunne se, hvem der havde gækket dem. Men senere blev det moderne blot at underskrive med det antal prikker, der var i ens fornavn. Gættede modtageren så ikke afsenderens identitet inden Palmesøndag, skulle modtageren give afsenderen et påskeæg. Så slap man også får at risikere at få et gækkebrev retur fra afsenderen med den famøse vintergæk i.

Vers og remser

En anden fast bestanddel af gækkebrevet er de sirligt udklippede mønstre i selve brevpapiret. De gør brevet særligt kunstfærdigt – hvor meget, afhænger naturligvis af afsenderens evner med saks og papir. Der findes flere forskellige klassiske mønstre, hvoraf nogen af dem faktisk kan findes på vores julesweatere til damer.

Det tredje faste element i gækkebrevet er verset eller remsen. Denne del stammer fra de gamle bindebreve, hvor rimet var en gåde, der blev stillet til modtageren på dennes navnedag. Modtageren var herefter ”bundet” til han eller hun havde løst gåden.

Rimet i gækkebrevet var mere en måde at fortælle modtageren, at du holdt af vedkommende. I en årrække var det ligefrem muligt at købe bøger med gækkevers fra skillingsviseproducenten Strandberg. Der udkom en ny samling hvert år, der både indeholdt gækkevers, og vers du kunne sende tilbage, hvis du gættede, hvem der havde sendt dig gækkebrevet.

Udbredt mellem forelskede og gode venner

Oprindelig var gækkebrevet en skik mellem voksne. Det blev sendt til en, du var forelsket i, eller til en god ven, som du ville drille.

Men med tiden – ligesom med fastelavnen – blev gækkebrevet en børneskik. Her sender børnene i dag oftest gækkebreve til deres bedsteforældre eller til klasselæreren, der så skal gætte afsenderen. Især bedsteforældrene lader som oftest være med at gætte afsenderen, og giver i stedet børnebørnene et påskeæg til påske.

Måske var det på tide, vi fik indført skikken blandt voksne igen. Har du ikke en, du skal have gækket i år?

Forrige artikel Skt. Patricks dag – er den på vej ind i de danske traditioner
Næste artikel Den højtidsløse periode frem til påske