Ved vi egentlig, hvorfor vi fejrer jul?

Ved vi egentlig, hvorfor vi fejrer jul?

Julen er hjerternes fest! For festlig er julen. Den skaber lys og glæde midt i den mørke tid, hvor vi som mennesker tit er triste og trætte. Derfor har vi holdt fester i årtusinder, netop midt i den allermørkeste tid på året. Med tiden for at fejre vintersolhvervet og lysets komme og senere igen for at fejre Jesus fødsel – fordi kirken valgte at lægge den som erstatning for den hedenske lysfest.

Spørger du et barn om, hvorfor vi fejrer jul, svarer de sikkert enten ”for at fejre Jesus fødsel” eller ”for at få gaver”. Det første, fordi de har lært det i skolen og det andet fordi det er sådan de oplever julen i dag.

Men for os voksne er julen noget andet. Men hvad det er, er meget forskelligt fra person til person. Fælles for alle er dog, at det oftest er en stressende tid. For som voksen har vi ansvaret for, at vores børn får en lige så magisk jul, som vores forældre gav os.

Derfor er det så meget mere befriende at kunne lægge alt stressen og forventningerne bag sig og holde en god gammeldags julefrokost – med enten kollegaerne på jobbet eller familie og venner. Her er det bare at trække i din julesweater og slår gækken løs.

Hvorfor fejrer vi Jesus fødselsdag til jul

At vi siden barndommen har lært, at julen handler om at fejre Jesus fødselsdag, er i virkeligheden resultatet af en snedig politisk beslutning, som den tidlige kristne kirke tog. Ved at lægge Jesus fødsel lige præcis der, hvor stort set hele den europæiske befolkning havde en eller anden form for hedensk lysfest, ville kirken have nemmere ved at hverve medlemmer.

For den hedenske lysfest var så indgroet en tradition, at den var svær at hamle op med. And if you can’t beat them? Join them!

Heldigvis er der ikke særlig meget i de evangeliske skrifter i biblen, der tidsfæster Jesus fødsel helt præcist. Hverken på året eller årstalsmæssigt.

Jesus blev født +/- 6-7 år på hver side af år 0

I de tidligste skrifter som f.eks. Paulus, der levede omkring 50 år efter Kristi fødsel, synes fødslen at være foregået på naturlig vis.

Heller ikke den første evangelist Markus– som skriv sit evangelium omkring år 70 – gør fødslen til noget specielt. Alt det med jomfrufødsel, stjerne på himlen og Kvirinius kommer først med i Matteus og Lucas, der er skrevet mellem år 85 og 120.

Her tidsfæster Matteus Jesus fødsel omkring år 7 før vor tidsregnings begyndelse med beretningen om Betlehemsstjernen. Den menes i dag at være en tæt konstellation af planeterne Jupiter og Saturn, som kunne ses på himlen på det tidspunkt.

Lucas derimod lægger Jesus fødsel i år 6 efter vor tidsregnings begyndelse ved at nævne den folketælling, som landshøvdingen Kvirinius iværksatte på dette tidspunkt. Så rent årstalsmæssigt er der et spænd på 13 år – måske.

Jesus må være født omkring marts måned

Det er også først Lucas der indfører historien om, at Jesus blev født i en stald, fordi ”der ikke var plads i herberget”. Ud fra de ”fakta” og oplysningen om hyrderne på marken, har historikerne placeret Jesus fødsel et nærmere ubestemmeligt tidspunkt i marts-april måned.

For først deromkring kom fårene og andre dyr på græs – og da der stadig er dyr i stalden ifølge Lucas, må tidspunktet ligger deromkring. Men hvorfor ikke om efteråret? Der er jo også en lignende periode.

Julen er lysets fest!

Julen er ikke årsagsløs

We will never know! Og for de fleste er det helt ligegyldigt. For nu fejrer vi jul, der hvor vi gør. Som den oplysende og festlige begivenhed midt i mørket. Nej, julen er ikke årsagsløs. Lad os fejre den!

Forrige artikel Stammer julesweater-traditionen fra den skandinaviske julebuk?
Næste artikel Rør blot ikke ved min gamle jul!