Stammer julesweater-traditionen fra den skandinaviske julebuk?

Hvad er det egentlig, der gør en julesweater så flot og fascinerende? Hvorfor er det lige, vi har lyst til at købe en og tage den på til alle julens arrangementer? Er det bare for at skille os ud fra mængden og hylde den indre Griswold? Eller ligger der måske en anden kendt skandinavisk juleskik bag: Julebukken?

Nu tænker du måske. Julebukken! Hvad har den lige med en julesweater at gøre? Den står jo bare der i strå og gør ingenting!

Men sådan har det bestemt ikke altid været. For tilbage i middelalderen og frem til langt op i 1900-tallet var julebukken et fast indslag i de skandinaviske juletraditioner ude på landet. Her holdt de julestuer, hvor de hyggede sig med julelege som at nippe strå, trille julekage og andre til det frække grænsende aktiviteter.

Jo mere julebukken provokerede, jo bedre blev den trakteret

En af de mange julelege var at klæde de unge karle på som en buk og sende dem ud til de andre gårde eller huse i landsbyen. Her skulle de crashe de andres julestuerne, råbe provokationer i hovedet på de forsamlede og måske vælte lidt møbler eller skabe anden ravage.

Legen gik nemlig ud på, at jo mere provokerende julebukken var, jo bedre skulle han trakteres for at berolige ham. Så for julebukken handlede det om at støje og genere, det bedste han havde lært!

Undervejs havde karlen så mulighed for at få sagt nogle sandheder til bonden og andre af de forsamlede, som han ellers ville få ballade for. Andre gange har karlens egen bonde måske også sendt små spydigheder og stikpiller med, karlen lige kunne aflevere hos de andre bønder i byen.

Julebukken har måske stået fader til julesweateren!

En julesweater støjer næsten lige så meget som en julebuk

Men hvordan hænger det så sammen med en julesweater? Jo, ser du f.eks. på de mange julesweatere til især herrer, som vi sælger i vores webshop, har flere af dem et provokerende budskab eller lettere provokerende motiver. F.eks. teksten ”Merry Christmas Ya Filthy Animal” eller motivet på Bad santa.

Samtidig kan du ikke undgå at vække ekstra opsigt og udtrykke en lidt mere tilbagelænet holdning til julen, når du tropper op i en julesweater. Det kan virke som en provokation på alle dem, der ser julen som en lang maraton af julefester og julegaveræs.

Så på mange måder er julesweateren ikke bare for sjov. Den er et statement og en videreførelse af den gode gamle skandinaviske skik med julebukken.