Sådan tager du solemærker til jul
I gamle dage var der ekstra opmærksomhed på vejret i de 12 juledage fra 1. juledag og til Helligtrekonger. For sådan som vejret var hver dag, blev den tilsvarende måneds vejr næste år. Få historien om solemærker og hvordan du tager dem her!
I middelalderens gamle bondesamfund var der intet meteorologisk institut til at forudsige vejret, endsige nogen meteorologisk videnskab til at gøre det muligt. I stedet havde bønderne de 12 juledage fra 1. juledag og til Helligtrekonger, hvor vejret hver dag i denne periode var et varsel for, hvordan vejret ville blive i den tilsvarende måned i løbet af det kommende år.
Således var vejret 1. juledag et varsel om vejret i januar året efter, 2. juledag varslede februars vejr og så videre frem til decembers vejr blev varslet af vejret d. 5. januar, dagen før Helligtrekonger.
For altid at have vejrvarslerne lige ved hånden, blev de oftest snittet ind i en af loftsbjælkerne i bondens stue. Disse mærker kaldes solemærker og herfra stammer talemåden ”efter alle solemærker at dømme”, som vi stadig bruger den dag i dag.
Sådan tegner du solemærker
Vil du selv prøve at lave solemærker for næste års vejr, starter du med 1. juledag at skære eller ridse tolv cirkler efter hinanden på en loftsbjælke eller et andet sted i huset, hvor du kan se mærkerne resten af året. Tag din julesweater af, mens du gør det. Det kan godt grise lidt. Du kan også bare tegne dem som cirkler på et papir.
Hver aften tilføjer du så dagens vejr på denne måde: Har vejret været det samme hele dagen, tegner du det ind i hele cirklen. Så bliver vejret nogenlunde ensartet i den tilsvarende måned.
Var vejret på en måde først på dagen og en anden sidst på dagen, deler du cirklen op i to og tegner vejret ind i hver halvdel. Så bliver vejret, som det var først på dagen i den første halvdel af den tilsvarende måned, og som det var sidst på dagen i den sidste halvdel af måneden.
Hvis du vil, kan du også opdele cirklen i fire lige stor dele og så tegne vejret ind morgen, middag, eftermiddag og aften. Det giver et mere detaljeret indblik i vejrliget i den måned, solemærket gælder for.
Hvordan du indtegner de forskellige vejrtyper, bestemmer du selv. Regn og sne kan f.eks. tegnes som prikker, tåge som streger og solskin som en rund cirkel.
Hellig Pouls dag trumfer alle solemærker
Udover de 12 juledag var der en anden vigtig vejrdag for bønderne i gamle dage, nemlig d. 25. januar. Den kaldes også for Hellig Pouls dag, og vejret på denne dag varsler høstens udkomme det pågældende år. Så er det solskin den dag, bliver høsten god – uanset hvad solemærkerne har forudsagt om vejrets forløb hen over den periode på året, hvor afgrøderne står på marken.
Nu er du klædt på til at tage dine første solemærker. Det skal blive spændende at finde ud af, hvor gode de er til at varsle vejret i det kommende år.
