Mange af vores juleretter er sparemad

Mange af vores juleretter er sparemad

For de fleste er brunede kartofler og risalamande indbegrebet af dansk julemad. Men faktisk er der tale om erstatnings- og spareretter, opstået fordi det enten skulle erstatte nogle dyrere ingredienser eller få dyre og knappe ingredienser til at strække længere.

I mange familier har det ikke været jul, uden der er blevet serveret brunede kartofler til anden, flæskestegen eller kalkunen og uden at man har fortæret alt risalamanden for at finde mandlen. Begge dele er kort sagt lige så meget indbegrebet af dansk jul, som julesweatersen til både voksne og børn er med til at sprede ekstra julestemning i tiden op til og i selve julen.

Sparemad fra middelalderen

Men i virkeligheden er der tale om sparemad, indført fordi ingredienserne enten var for dyre, eller der var knaphed på dem.

Ældst er traditionen med de brunede kartofler. De stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor herremænd og andre velstående familier fik serveret sukkerbrunede kastanjer til julemiddagen.

Men dengang var madkastanjerne dyre. Så i midten af 1800-tallet bredte der sig i stedet en skik blandt almindelige mennesker og fattigfolk med at brune kartofler i stedet for kastanjer.

Denne skik bredte sig derfra og videre tilbage til det bedre borgerskab, så det i dag er stort set alle, der spiser brunede kartofler og ikke kastanjer til jul. Ja, faktisk er madkastanjer næsten totalt forsvundet ud af vores madtradition, og ses kun serveret på dyre restauranter i dag.

Risalamande blev populært under anden verdenskrig

Tilsvarende blev risalamanden indført som en tradition i det bedre borgerskab i slutningen af 1800-tallet. For selv om ris dengang var en eksklusiv spise, fordi risene kostede meget på grund af den lange transport fra Asien, bar risengrød lidt for meget præg af den almindelige grødspise baseret på forskellige kornsorter, der var udbredt blandt fattigfolk og landboer.

Med en god klat flødeskum i blev risengrøden endnu mere eksklusiv og eksotisk – og så strakte fløden de dyre risengryn.

Traditionen med risalamande fandt med årene vej til julebordet hos mere almindeligt stillede mennesker. Under 2. verdenskrig blev den for alvor udbredt, fordi det var ekstra svært at få både ris og kanel på grund af krigen. Fløden var derimod billig.

Traditionen har holdt ved lige siden og er stadig populær herhjemme. Det skægge ved det er, at det i mellemtiden er blevet fløden, der er dyrere end grødrisene.

Forrige artikel Tør du prøve en af de gamle julelege fra 1700-tallet til årets julefrokost
Næste artikel Hvorfor fejrer vi jul d. 24. december?