Julesweaterens historie – fra TV-serier i 70’erne og frem til i dag

Det startede i 70’erne

De første julesweaters så sandsynligvis dagens lys allerede i slutningen af 1800-taller, men det var først da de dukkede op i forskellige TV-serier i 70’erne og 80’erne, at de virkelig blev populære. Oprindelig var de blot tiltænkt som et friskt indspark i episoder i forbindelse med juletiden, men folk syntes om konceptet og tog dem til sig, og de er dukket op i en lang række af varianter efterfølgende - i alle størrelser og farver.

Umiddelbart efter at tøjproducenterne opdagede dette nye og spændende nicheprodukt, var de ikke sene om at hoppe med på julesweaterbølgen, og i modsætning til de tidligere sweaters, som oftest var hjemmelavede, kunne man nu købe dem i butikkerne. Faktisk konceptet så meget medvind, at der blev etableret egne butikker, kun med julesweaters - og man kunne købe dem hele året.

Bridget Jones Dagbog og Colin Firth.

Senere fik julesweatrene et nyt opsving da skuespilleren Colin Firth dukkede op, iklædt en sweater med rensdyrmotiv i Bridget Jones’ Dagbog fra 2001, folk gjorde sig store anstrengelse for at anskaffe sig en tilsvarende.

Det er ingen hemmelighed, at de første julesweaters nok mest blev lavet for sjovs skyld, og mange af dem bar også præg af netop dette. Ikke specielt højtidelige og ikke specielt pæne at se på, nærmest en parodi på sig selv. Mange var dog også virkelig flotte. Der findes ikke egentlige regler for hvordan en julesweater skal eller bør se ud, men fælles for dem alle er, at de på en eller anden måde har et mønster man forbinder med julen. Det kan være morsomme motiver fra kendte og elskede juleeventyr, religiøse motiver eller rigtig vulgære sweaters, som mere egner sig til lukkede selskaber.

Julesweatrene fåes naturligvis til børn og voksne i alle størrelser.