Hvorfor fejrer vi jul d. 24. december?

Undrer du dig over, hvorfor vi holder jul aftenen før Jesus fødselsdag og ikke d. 25. december ligesom mange andre steder i verden? Forklaringen skal vi finde helt tilbage i den gamle nordiske tidsregning.

Har du nogensinde undret dig over, at vi altid fejrer højtider aftenen før den dag, hvor de står i kalenderen. F.eks. fejrer vi Sankthansaften d. 23. juni, men det er først Sankt Hans dag dagen efter. Og selv den forholdsvis nye helligdag Store Bededag, fejres aftenen før med varme hveder.

Endelig er der julen. Den fejrer vi som bekendt med årets største højtid juleaften – den 24. december om aftenen. Det er her, vi spiser os en pukkel til, giver gaver og gå med julesweaters til den helt store guldmedalje.

Men det er først d. 25. december, Jesus har fødselsdag!

Hedensk tidsregning er årsagen

Nu kunne man jo tro, at årsagen til vores meget konstruktive tilgang til at fejre helligdagene aftenen før, var af rent praktiske årsager. For efter sådan et kalas kunne der jo godt være brug for, at et buldent hoved eller en overfyldt vom skulle have en helligdag at komme sig på.

Men faktisk er det noget helt andet, der er årsagen til, at vi i det meste af Europa har for vane at fejre højtider aftenen før dagen. For ifølge flere af de gamle hedenske religioner – herunder asatroen som vi havde her i Skandinavien – begyndte dagen om aftenen inden selve dagen.

Så derfor fejrer vi altid højtiderne aftenen før.

Hedenske skikke fastlagde også Jesus fødselsdag

Det er i øvrigt også de gamle hedenske religioner, som er årsagen til, at det blev d. 25. december, der blev valgt som Jesus fødselsdag – og ikke en dag i april, som nok var en mere korrekt dato. I hvert fald hvis man skal tro de henvisninger til årstiden, der findes i de kanoniserede bibelske skrifter.

Datoen 25. december blev valgt af kirken en gang lige omkring år 300. Det var den dato romerne fejrede midvinterfest – kaldet Saturnalia. Samtidig fjerede mange af de andre hedenske religioner, som herskede i Europa før kristendommens komme, vintersolhverv på datoer lige omkring dette tidspunkt.

Så ved at lægge datoen lige i nærheden af denne fejring af vintersolhverv, fik kristendommen også en fest omkring dette tidspunkt. Det tænkte man, ville gøre det nemmere for de hedenske folkeslag at overgå til kristendommen – og kunne samtidig ses som et bevis på, at Jesus Kristus kunne fortrænge de hedenske guder.

At der på trods af denne praktiske placering af julen har været en del intern kamp mellem d. 25. december og d. 6. januar (hvor vi i dag fejrer Hellig 3 konger), kan du læse mere om i denne artikel fra Kristendom.dk.