Er din havenisse i familie med julenissen?

Er din havenisse i familie med julenissen?

Her sidst i maj, hvor sommeren er ved at have godt tag i os og alt står i fuldt flor, er der sikkert ikke mange, der sender julenissen mange tanker. Men han lever i bedste velgående, og er ligesom os selv gået en tur i haven. For havenissen er nemlig den selv samme nisse, som du kan møde indendørs til jul.

Du kender dem sikkert godt. De mere eller mindre smagfulde statuer af havenisser, du kan købe i byggemarkeder, supermarkedernes haveafdeling og i diverse netbutikker. De findes i alle afskygninger og afbilleder en nisselignende figur i forskellige – og tit frækkere – positurer, end den gode gamle julenisse er kendt for at optræde i.

Havenissen og julenissen er den samme nisse

Men faktisk er det helt den samme nisse, du kan møde i haven om sommeren, som den der huserer indendørs ved juletid. For nissen er når alt kommer til alt en gammel nordisk husgud, der især er kendt i Danmark, Norge og Skåne.

Herhjemme har han fået sit navn efter det gamle danske navn Niels eller Nis. For oprindelig blev den lille fyr kaldt for Lille Nis, Niels Gårdbo og lignende. Sine steder var han også kendt som gårdbukken. Hvorfor kan vi kun gisne om. Men det giver den lille rødhuede gut et mere dæmonisk islæt.

Nissens vigtigste kendetegn er den røde hue. Den har stort set alle de havenisser, du møder jo altid på. Så din have- og julenisse er med garanti den samme.

Det svenske navn for nisse afslører sammenhængen

Men grunden til at vi med sikkerhed kan sige, at havenissen og julenissen er den samme, skyldes ikke huen. Nej, det afsløres med al tydelighed af det svenske navn for nisse: Tomte!

Det er kort og godt afledt af det svenske ord ”tomt”, der betyder grund eller have. Altså er tomten en, der bor på grunden – eller i haven. Så bom! Der har vi beviset.

Vær sød ved havenissen, det betaler sig!

Så der er god grund til at være sød mod havenissen. Så glem alt om blodige massakrer med motorsaven eller at gå at drille den stakkels havenisse på andre måder.

Sørg også for at havenissen står i skygge, når solen bager ned fra en skyfri himmel. Flere og flere af vores gamle gårdnisseslægter uddør på grund af hudkræft. For solens farlige UV-stråler er lige så skadelige for havenisser, som for os – nissehue eller ej.

Vil du forkæle havenissen ekstra meget, når vi går den kolde tid i møde. Så sæt ham indenfor i udestuen eller køb ham en julesweaters. Gerne en julesweaters med lys, så det ikke kun er havenissen, men alle havens vinterdyr, der kan komme i julestemning. Nå ja, og så er den blinkene julesweaters så utrolig smuk at se på en kold og mørk aften i december.

Forrige artikel Så er der kun et halvt år til det går løs med julesweater og det hele!
Næste artikel Hvilken nisse er du?