Den højtidsløse periode frem til påske

Fra fastelavn og frem til påske er kalenderen helt uden nogen form for højtider eller traditioner. Det er syv uger eller lige omkring 40 dage uden andet end weekender som det eneste højdepunkt. Det er lige så trist, som den faste vi holdt i gamle dage i netop denne periode.

I tiden efter fastelavn er vi kommet på den anden side af vinterens midte, der jo ifølge kalenderen ligger omkring kyndelmisse. Det er typisk en periode præget af gråvejr, regn eller slud og i det hele taget en lidt trist og mudret natur. Ikke underligt, at kirken i gamle dage havde lagt fasten på den tid af året.

Foråret ligger stadig nogle måneder ude i fremtiden, men stille og roligt ser vi de første forårsbebudere i form af irantis, vintergækker og violer piple frem. Det går kort sagt den rigtige vej, selv om det er med små skridt. Så kun langsomt men sikkert får vi lagt julen og vores farverige julesweater til børn og barnlige sjæle bag os.

Men selv om der er håb, er der ikke rigtigt noget andet at se frem til inden for en overskuelig fremtid. Det er 7 uger med grå og triste hverdage og weekender. Det er jo lige til at få en vinterdepression af.

Lav jeres egne traditioner

Men i stedet for at hive lysterapilampen frem, skulle du meget hellere begynde at indføre dine egne traditioner og sysler, der kan holde tristheden og ensformigheden stangen gennem de 7 triste uger.

I gamle dage var det f.eks. perioden, hvor bønderne stille og roligt gjorde klar til forårsarbejdet i marken. Harver og seletøj blev set efter, sædekornet blev passet og plejet, og frø og frugttræer blev tjekket.

Tilsvarende kan du jo passende bruge de triste uger efter fastelavn til at begynde at forberede de planter, du selv vil dyrke i år. Hvad enten det bliver indenfor i vindueskarmen, på altanen eller ude i haven.

Allerede fra sidst i februar kan du så dem ud i bøtter, urtepotter, og hvad har vi lige. Derefter kan du sætte dem til spiring i vindueskarmen og gå og nurse omkring dem. Det giver endnu mere forsmag på foråret, når du ser de første grønne kim stikke op af pottemulden.

I kan også indføre særlige sammenkomster eller aktiviteter i familien, der kun har det formål at skabe lidt lys og glæde i det triste, grå vintervejr.

Hvad med f.eks. en fast årlig spilledag? Hvor hele familien mødes og spiller brætspil. Eller spiller rollespil. Det kan da give nogle sjove og hyggelige timer, der samtidig kan bygge bro hen over generationerne.

Hvad med en binge-dag til at fjerne det grå og kedelige fra de 7 uger frem til påske?

Eller hvad med en binge-dag, hvor I finder en god familieserie på Netflix eller en af de andre streamingtjenester – og så bare hygger igennem på sofaen og i lænestolene, mens I lader jer underholde. Husk masser af popkorn, slik eller sunde snacks undervejs – og top det hele op med boller og varm kakao, når I når til seriens juleepisode.

Kan du se? Der er masser, du kan få til at ske!

Så lad os sammen gå til kamp mod de 7 triste uger frem mod påske. Lad os gøre dem ”great again” og slå tiden ihjel frem til forårets komme.