7 gode ideer til julefrokost-aktiviteter

7 gode ideer til julefrokost-aktiviteter

Julefrokost-aktiviteter handler om andet end at få vådt og tørt indenbords. For typisk skal I være sammen flere timer omkring madbordet. Selvfølgelig bliver det nemmere og mere muntert, som frokosten skrider frem. Men stadigvæk kan det godt være svært at finde på noget at lave, der kan samle alle omkring bordet. Vi har fundet 7 ideer til julefrokost-aktiviteter her, I kan prøve.

Du kender godt situationen. I sidder bænket til firmaets eller familiens julefrokost, og rundt langs bordet er der ved at opstå forskellige små klikker, der morer sig sammen. Indimellem sidder der så til gengæld en person eller to, der er endt med at komme til at være lidt udenfor, og derfor morer sig knapt så meget.

Hvad gør du? Ja, selvfølgelig kan du springe rundt til de forskellige og give dem et godt grin over din julesweater. Men det bliver jo trods alt ikke ved med at være sjovt.

Sjove julefrokost-aktiviteter kan ryste selv et meget mikset julefrokostselskab sammen.

Julefrokost-aktiviteter samler bordet

Det der i stedet skal til, er nogle fælles aktiviteter, alle skal deltage i – eller som sørger for, at der bliver brudt op i de forskellige klikker rundt om bordet, og alle kommer til at snakke med alle.

Her kommer 7 gode ideer til julefrokost-aktiviteter, som er kendt for at skabe en god stemning til enhver julefrokost – og al anden komsammen for den sags skyld.

Skift pladser

En gennemgående aktivitet som sikrer, at der ikke opstår klikker, og at alle kommer til at sidde ved siden af nogen, de ikke plejer. Hver gang du rejser dig for at hente mad fra julefrokostbuffeten, skal du sætte dig et nyt sted.

Det giver lidt praktisk besvær med bestik, glas og sådan. Men efter et stykke tid plejer de fleste at finde meget sjovt og anderledes.

Gæt en sang

Del jer op i nogle hold og vælg så en julesang, som de andre hold skal gætte. Nyn et stykke af melodien, slå takten eller spil måske ligefrem et stykke af sangen på musikanlægget. Hvert hold beslutter sig for et bud, som de skriver ned. Når alle hold har spillet deres sang, indsamles sedlerne og vinderen er det hold, der har gættet flest sange.

Optræd for hinanden

Igen deles selskabet op i hold, der hver kan vælge enten at parodiere en af de andre i selskabet, kan spille en sjov situation fra jeres fælles hverdag, de andre skal gætte eller noget helt tredje. De andre hold skal så gætte hvem, eller hvad det handler om – og det hold som har flest rigtige vinder.

Uddel awards

Det kan lyde som noget, man ellers kun foretager sig til sidste skoledag. Men hvad med at uddele awards til hinanden for at være firmaets eller familiens mest positive, mest hjælpsomme eller andre positive ting. Undgå negative awards, som kan virke stødende eller mobbende på nogen.

Quiz om oprydningen

Opdel jer i hold eller dyst alle mod alle. Find nogle drilske spørgsmål om familien, kollegaerne, vennerne eller et eller andet emne, I har en fælles interesse i. Uddel det eventuelt som et spørgeskema og find ud af hvem der kan gætte flest rigtige.

Der er ingen præmie til vinderen. I stedet får taberne lov til at stå for oprydningen. Det skal nok få spændingen og ihærdigheden til at stige.

Konkurrencer

I kan også lave alle mulige andre konkurrencer om oprydning, opvask og alt muligt andet. Eller sætte de julegaver firmaet har fået fra jeres forretningsforbindelser på højkant til vinderne. Anything goes: Ballondans, stoledans, kartoffelløb, drikkekonkurrence eller noget helt fjerde.

Pakkeleg

Pakkelegen har været populær siden starten af 1990’erne. Den har efterhånden bredt sig fra julefrokosterne og til selve juleaften, i de familier hvor der ikke er små børn længere.

Men selv om den er gammelkendt og lidt slidt i kanterne, fungerer den stadig fint. Alle tager en gave med til et aftalt beløb, og så rafles der ellers om pakkerne. Reglerne kan være de klassiske, eller I kan opfinde jeres egne eller finde inspiration her, hvis I er træt af de traditionelle regler.

God julefrokost!

Forrige artikel Christmas Jumper Day – Er du klar til årets julesweater-dag?
Næste artikel Dengang julefester blev forbudt